Vandretur på Hærvejen ved Vrads

Lørdag-søndag d. 20-21 maj 2017, var vi 10 fotografer, der tog på foto/vandretur på Hærvejen. Vi mødtes kl 9.00 ved veterantoget i Vrads, hvor vi sikrede os to shelter ud af tre ( troede vi ) Derefter kørte vi i to biler samlet videre til Sepstrup. Herfra startede vores vandretur.

Vi gik igennem super smukt landskab med rigelig muligheder for landskabs og makrofoto. Efter et par timer spiste vi vores medbragte madpakker ved en shelter med udsigt til en mark med køer. Ellen havde bagt lakridssmåkager, der blev revet væk. Eftermiddagen gik med vandring/foto grin og hygge, indtil vi nåede Vrads by, hvor vi fandt en lille købmand, hvor vi kunne købe is og øl.

Da vi igen nåede til veterantoget i Vrads, viste det sig, at der var rykket ikke kun 4 voksne spejder ind i den ene shelter men også en far der skulle holde sin datters 10 års fødselsdag med 10 piger. Dvs der var en shelter tilbage til os. Heldigvis er der en fra ISO8000, der er spejder og dermed forudseende. Jubiii for Monika der havde et telt med. Alle fik dermed en fin soveplads. Aftensmaden blev serveret ved veteran togbanen. SKØNT. Derefter var der grin, sang og hygge omkring lejrbålet, med de andre i den lille shelter lejr.

Der var vist stor forskel på, hvor meget vi fik sovet. Dem med gamle soveposer frøs mens Lars nød sin dunpose. Ingen tvivl om at Timo sov. Det hørte vi vist alle. Næste morgen fik vi dejlig morgen platte på stationen, inden vi vandrede videre til Bryrup. Flot tur med sollys gennem træerne. Fra Bryrup tog vi veterantoget tilbage til Vrads.

En skøn weekend, hvor vi havde god tid til at lære af hinanden, fik snakket – hygget – grint og mange gode skud..

 

 

3 thoughts on “Vandretur på Hærvejen ved Vrads

Skriv et svar