browser-773215_1280

Så kom hjemmesiden i luften!

Velkommen til den nye hjemmeside – endelig kom den i luften! Læs en kort introduktion til og ideerne bag  siden her – og for Hjælp/FAQ se under “Om ISO8000”. Allervigtigst er, at ALLE medlemmer skal lave et nyt password via “Forgot your password / Glemt password” under menupunktet Login. Herefter kan man logge ind med brugernavn og nye password. Brugernavnet er dit navn eller din email adresse.

Vi håber I kan lide siden, og at den vil skabe rammerne for at godt online fotofællesskab i ISO8000.

Men hvor er foto-galleriet?

Hjemmesiden har fokus på et “Feedback-galleri” og et personligt galleri. Dvs. vi har valgt ikke at have et galleri, der er opdelt i emner, som vi havde på den gamle hjemmeside. Feedback har sit eget menupunkt og giver let adgang til uploade billeder til feedback og kommetere på andres billeder. Under Medlemmer -> Min profil har du mulighed for at oprette dine egne personlige fotoalbums med billeder, som alle andre medlemmer kan se ved at kigge på netop din profil.

Klubliv ala ISO8000

Under menupunktet “Klubliv” ses en væg, som man kender fra f.eks. Facebook, LinkedIn med flere. Her kan du skrive en opdatering, poste billeder, links eller video, samt like og kommentere andres opslag. Vi håber, dette bliver medlemmernes mødested, hvor der vil være liv og dialog, når vi ikke ses på klubaftener og fototure.

Kalender og aktiviteter

Kalenderen er vigtig del af klubbens hjemmeside, da det er her man kan alle kommende aktiviteter. Kalenderen har fået et brush up, der giver et godt overblik. Alle problemer med tilmelding mm. skulle meget gerne være løst – og du kan se en liste med hvilke aktiviteter du er tilmeldt, så du let kan melde fra igen. Det er nu også blevet lettere for “menige medlemmer” selv at oprette aktiviteter i kalenderen.

Booking af klubbens faciliteter

Man har længe kunne booket studiet, men det har ikke altid være lige let at gennemføre. Det kan man stadig, men nu er det også muligt at booket vores ColorMunki farvekalibrator – og det hele på en mere brugervenlig måde. Bookingen foregår under menupunktet Medlemmer – > Reserver klubbens faciliteter.

Til IT nørderne

Hjemmesiden kører nu i WordPress (tidligere kørte siden i Joomla). Det betyder, at vi forventer at hjemmesiden er nemmere at vedligeholde – også for de personer som ikke er IT nørder. Vi har valgt ikke at bruge krudt på at konvertere billederne fra det gamle Joomla galleri og alle gamle forum-indlæg. Dvs. medlemmer har ikke længere adgang til historik på dette fra den gamle hjemmeside.

Fejl og mangler

Hjemmesideudvalget laver stadig finjusteringer på siden. Vi har valgt at gå i luften nu og lade medlemmerne give feedback, så vi ikke længere skal vedligeholde to forskellige hjemmesider. Kom derfor gerne med kommentarer, spørgsmål og fejlmeldinger i forum, klubliv eller direkte til webmaster@iso8000.dk. Siden med Hjælp/FAQ vil løbende blive opdateret.

Udgivet i Nyheder.

3 kommenterer

  1. Kære webmasters

    Jeg er så heldig at være kommet på websitet for første gang i aften den 28/8.
    Hvor er den blevet både flot, overskuelig og ikke mindst brugervenlig. Tillykke til os alle med den og TAK for et flot arbejde til jer. Jeg er klar over det har kostet en del tid.

Skriv et svar