Adgang og Booking

Klublokalet og adgang
Klubben har lokaler på 1. sal, i bagerste ende af den gamle TDC-bygning (overfor Frederikskirken) på adressen:

Hørhavevej 4, 1. sal. 
8270 Højbjerg

(Den bagerste dør, på højre side af TDC-bygningen, er indgangsdøren op til klublokalet – der er ingen skiltning…grundet dyrt udstyr 😎).

Adgang med kode
Ved indgangsdøren sidder en kodelås, og nedenstående kode bruges til kodelåsen for adgang.

Nuværende kode: 3695 (opdateres kvartalsvis)

Sådan låser du op og låser hoveddøren igen

  • Låse OP indtast koden → tryk herefter på klokke-ikonet → lampe lyser grøn → døren er nu låst op.
  • LÅSEindtast koden → tryk herefter på klokke-ikonet → den grønne lampe slukker → døren er nu låst.

Ønskes hoveddøren låst, når du bruger lokalet, skal du blot have hoveddøren åben og følge trinene til “Låse”, herefter låses døren når du lukker indefra.

Det er vigtigt at du, efter brug af lokalet, husker at låse hoveddøren efter dig!
Døren på 1. sal ind til lokalet kan/skal ikke låses, da man ellers ikke kan komme ind uden en nøgle. For at genindkoble låsen skal der bruges en umbrako-nøgle.


Booking af Studie8000 – ColorMunki – SpyderLensCal

Vores fotostudie – Studie8000
I klublokalet er der indrettet et godt og fint udstyret fotostudie, som alle medlemmer må benytte gratis.

Studiet er udstyret med musikanlæg, fotolamper, baggrunde, reflektor, tripod, stander til bærbar, mobile flamingo-vægge (sort og hvid), bænk, stol, m.v. Her finder du også vores evigt skræmmende “vagt”-dame, som du kan øve belysning på.

Makeup & hår-station
I fælleslokalet findes en makeup & hår-station, hvor man kan smukkesere sig. Her er der pudder, hårspray, krøllejern, rekvisitter (hatte, stokke, parykker, mv.).  Venligst sprit make-up børsterne af efter brug, og ryd op efter dig selv, tak!

Regler for booking og brug af studiet:

  • Generelle klubaktiviteter har 1. prioritet – det er dit ansvar at checke aktivitetskalenderen før du booker, så du ikke booker samtidigt med at der er en klubaktivitet.
  • Klubben har vedtaget at der IKKE kan medbringes dyr i studiet / lokalerne.
  • Triggeren skal på plads – husk at ligge triggeren tilbage i #trigger-huset” på væggen, inden du forlader studiet.
  • Ændring af lampeindstillingerne – hvis du har behov for at ændre lampeindstillingerne (hvilket burde være meget sjældent), så skal du rette indstillingerne tilbage inden du forlader studiet igen, så næste medlem ikke skal bøvle med at få det hele til at fungere. Lamperne er default indstillet, således at hver lampe er i sin egen gruppe og gruppenummeret står på lampen. Du finder en god lysvejledning på væggen i studiet.
  • VIGTIGT – aflever studiet pænt og ryddeligt – lamper og alt andet du har brugt, sættes på plads, baggrunde rulles op, etc. – det er almindelig høflighed, respekt og GO’ STIL, at rydde op efter sig selv. 👌🏻 Du ønskes et fantastisk fotoshoot 📸
Book Studie8000

Book udstyr


ColorMunki
Få styr på dine farver! ColorMunki er et godt værktøj til at kalibrere farverne på både din skærm og printer. 

X-Rite ColorMunki Photo er lavet specifikt til fotografer

Farvekontrol er et vigtigt element for fotografer, uanset om du tager bryllups-, portræt-, natur- eller landskabsbilleder. ColorMunki kalibrerer farverne korrekt, på både din skærm og printer.

Det er derfor vigtigt, at din skærm og din printer er kalibreret korrekt, så farverne fremstår så naturtro som muligt. De farver du ser på din skærm, er ikke altid de samme farver, som andre ser på deres skærm. Printer du dit billede ud, har den måske for meget grøn farve på printet. Derfor sørg for at kalibrere både din skærm og printer et par gange om året.

 

SpyderLensCal
Et godt værktøj, hvis du ønsker at justere autofokus, anbefales også til nye objektiver.

Justering eller finjustering af autofokus
Måske du oplever, at din autofokus ikke er helt som den skal være. Her er SpyderLensCal et godt værktøj, kombineret med en god bunke tålmodighed.

 

Følg nedenstående trin:

  1. Monter kamera og plade stabilt og vandret, så afstanden ikke ændrer sig, og gerne hvor der er naturligt lys.
  2. Sæt kameraet på blændeprioritet (A eller AV), indstil objektivet til laveste blændetal (f.eks. f/1.4, f/2.8, f/3.5), dette for at få lav dybdeskarphed.
  3. Brug den længste brændvidde på objektivet (f.eks. 70mm på 24-70mm objektiv), og sæt kameraet, så du kan se pladen og målepinden.
  4. Sørg for at fokus ligger midt på pladen, fokuser evt. på “0” på målepinden.
  5. Sørg for, at kameraet er på autofokus 😉
  6. Tag et billede og tjek fokus. Sørg for, at der er lige mange og lige tydelige streger på hver side af “0”.
  7. Juster fokus i kameraets menu.
  8. Gentag trin 6 og 7 indtil autofokussen er skarp.

Husk…du skal gøre det for hvert af dit objektiv, og gerne en dag hvor du har god tid. 😅

Se video-tutorials for ColorMuni og SpyderLensCal

Rammer til udlån
Klubben råder over 30 rammer (40x60cm) der kan lånes til udstillinger. Du kan låne rammerne i op til tre måneder.
Det er Henrik Woer, der koordinerer og administrerer udlånet af rammerne.

Når du låner rammerne er der følgende regler:
  • Meddel i god tid hvornår du gerne vil låne dem og gerne hvor mange du skal bruge. Vi henstiller dog til, at du kun låner præcis det antal rammer der skal bruges.
  • Smadres der et glas i udlånsperioden, skal du selv sørge for at få det skiftet inden rammerne returneres til klubben.
  • Rammerne må naturligvis ikke sælges.
  • Hvis der er flere der gerne vil låne rammerne i samme periode, gælder først til mølleprincippet. Vi henstiller dog til fleksibilitet, så flere kan få glæde af tilbuddet.
Skriv til Henrik Woer hvis du har spørgsmål eller vil låne rammerne.