Vil du være Spotterfotograf for Aarhus Stiftstidende?

Fora Klubsnak – om alt mellem himmel og jord Vil du være Spotterfotograf for Aarhus Stiftstidende?

  • Dette emne har 28 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 2 år af Jesper LarsenJesper Larsen.
Viser 28 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13407
      Lars ThomsenLars Thomsen
      Deltager

      Århus Stiftstidende søger 2-3 nye spotterfotografer.
      Brænder du for at tage billeder i Aarhus, og bruger du det meste af din fritid på det?
      Er du god til at tage billeder ved arrangementer i Aarhus, og vil du gerne have dit navn ud til et større publikum?

      Vi søger lige nu Spotterfotografer til Danmarks ubetinget største eventbilledesite.

      Som Spotterfotograf ved Århus Stiftstidende er du med i den lille eksklusive gruppe af fotografer der dokumenterer arrangementer og events i Århus
      Vi sørger for entré og du leverer billeder af mennesker og skyder stemninger i det offentlige rum i byen og til diverse arrangementer.
      Du bliver udstyret med spottertøj, ID-kort og en stak visitkort der identificerer, at du kommer fra Århus Stiftstidende.
      Dine billeder bliver vist på spotted.stiften.dk, samt enkelte i vores trykte medier.

      Du bliver tilknytttet som frivillig spotterfotograf, og kommer derfor ikke til at tage redaktionelle billeder, det er det pressefotograferne er til for.
      Jobbet er ulønnet men der er en del fordele i at være spotterfotograf.

      Entre til diverse arrangementer hvor du spotter

      Visning af dine billeder med dit navn på Spotted.stiften.dk, Stiften, Århus Stiftstidende

      Spotted.stiften.dk viser pt. 10000 billeder dagligt

      Spotter tøj og ID-kort

      Spotterarrangementer, sammen med andre spottere

      Provision af evt. salg af billeder via spotted.stiften.dk

      Hvis du vil vide mere, så tal med Bjarne, Michael eller mig, vi er alle tre Spotterfotografer.

      Sådan søger du
      Send en kortfattet ansøgning der indeholder oplysninger om din fotoerfaring, alder, udstyr, kontaktoplysninger samt en begrundelse for, hvorfor du skal være vores nye spotter til
      Carsten Krogh, cakr@stiften.dk
      Emnefelt: Spotterfotograf: (dit navn)
      Ansøgningsfrist: Løbende – dog senest 1. marts 2020

    • #13408
      Allan HøgholmAllan Høgholm
      Deltager

      Som jeg har kommenteret her nogle gange, så synes jeg man skal overveje hvem man levere billeder til. Aarhus Stifttidende er en kommerciel avis, og med Spotted fotografer får de en masse trafik på deres hjemmeside, uden at det koster dem noget. Man arbejder altså med at levere gratis indhold til en avis.

      Og når det kommer til at få adgang, så kan man ofte klare det selv. Men det kræver lidt arbejde med at smutte afsted til mindre arrangementer og sportsevents, og få noget erfaring og portfolio.

      Jeg blev også opfordret til at melde mig til for flere år siden, men kunne ikke se ide i at levere gratis indhold. Istedet startede jeg med at tage til mindre arrangementer, og på den måde få noget erfaring, og det har f.eks. gjort at jeg i dag fotografere fast for Badminton Danmark, Jyske Bank, Danmarks Motor Union, Danske Basketball Forbund og flere andre.

      Derudover har jeg også været frivillig på Smukfest og Spot Festivalen igennem flere år. Og f.eks. Spot Festivalen mangler næsten hvert år fotografer, og er en ikke-kommerciel Festival, som fremmer nye opkommende bands.

    • #13420
      Henrik SørensenHenrik Sørensen
      Deltager

      Hej Allan,
      Respekt for din holdning til dette, som vi kender 🙂
      Men, arbejder du gratis for Smukfest og Spot (du skrev frivillig) ? ….. og, hvis, er det så ikke netop for at oparbejde portfolie samt fordelen ved at komme ind til disse events ?
      Blot en tanke …

      /Henrik

    • #13422
      Allan HøgholmAllan Høgholm
      Deltager

      Henrik, som jeg egentlig blot skriver, så synes jeg at man skal overveje hvem man levere billeder til uden betaling.

      Du har valgt Classic Race, og jeg har valgt Spot Festivalen og Smukfest. Hvis man gerne vil arbejde gratis, så kan man få de vildeste opgaver. Jeg vil bare aldrig levere gratis til en avis.

    • #13432
      Allan HøgholmAllan Høgholm
      Deltager

      Men hvor går grænsen for, hvilke opgaver som kan udføres gratis\som frivillig?

    • #13433
      Lars ThomsenLars Thomsen
      Deltager

      Spændende diskussion.

      Allan, du skriver at du synes man skal overveje hvem man leverer billeder til/for. Det er jeg helt enig med dig i. Det overvejer jeg hver gang jeg siger ja til at levere billeder til nogen. Og jeg er mig meget bevidst om hvem der får mine billeder og hvem der skal betale for billeder. I vurderingen indgår bl.a. hvem der er modtager af billederne, hvordan de skal bruges og sidst men ikke mindst, hvad jeg får ud af at levere billeder til andre.

      Når jeg leverer billeder til Spottet, så gør jeg det af to årsager:
      a) nogle gange giver det mig en mulighed for at komme ind steder, hvor jeg ikke har mulighed for at komme ind selv (med mindre jeg betaler for det).
      b) nogle gerne – og de fleste gange – gør jeg det fordi der for mig er læring i den opgave jeg siger ja til.

      Så derfor er det velovervejet – og giver god mening for mig – at være fotograf for Spottet. De arrangementer jeg oftest byder ind på for Spottet, er aktiviteter hvor jeg kan fange stemninger og følelser i menneskers ansigter. Det synes jeg er spændende og inspirerende. F.eks. motiver som det vedhæftede billede.

      Både du og jeg leverer billeder til organisationer der tjener penge på det de gør (festivaller og aviser). Jeg gør det fordi jeg får noget ud af det – det vil jeg tro at du også gør. Så vores motivation er vel den samme … eller?

      Jeg har fortalt lidt om hvorfor jeg tager billeder for Spottet. Jeg er nysgerrig efter at høre, hvorfor du tager billeder for Smukfest og Spotfestivallen – hvad giver det dig – hvordan motiverer det dig?

      Attachments:
      You must be logged in to view attached files.
    • #13435
      Henrik SørensenHenrik Sørensen
      Deltager

      Helt enig Lars !

      Allan,
      Jeg vil lige bidrage med en enkelt ting, der lige slog mig.
      Qua mit arbejde for Classic Race Aarhus igennem 8 år, så har det faktisk givet mig adgang og kontakter, og betalte jobs, indenfor motorsportsverdenen, som jeg slet slet ikke vile have fået foruden. Det har både været, og er stadigvæk, mega sjovt og givende og lærende for mig som fotograf – og det har faktisk udløst adskillige betalte opgaver – sidste år var jeg bl.a. betalt fotograf for Team Cortina Racing – midt under Classic Race Aarhus weekenden – hvem sagde to fluer med ét smæk 🙂

    • #13438
      Jens Stokholm GraugaardJens Stokholm Graugaard
      Deltager

      Jeg kan godt følge Allan’s argumenter, og jeg medgiver at han har en pointe, for de professionelle pressefotografer er presset. For fakta er altså, at der ikke længere er så mange fotografer tilknyttet aviserne som før i tiden.

      Og dem der taler pressefotografernes sag, argumenterer nok for at man tager de professionelle pressefotografers arbejde fra dem, hvis man levere billeder til f.eks. “SPOTTET”.

      Men en avis lever også af at være i dialog med læserne, det er med til at gøre den levende. Og man har i mange årtier gladeligt trykt læserbreve, og på de moderne medier, der kommentere og argumentere folk lystigt i kommentar felterne. Og man har også “Bloggere” tilknyttet aviserne, nogle af de “bloggere” får sikkert et vederlag, men jeg tror ikke at det er alle der gør det?

      Læserbreve, kommentarer på de sociale medier og “Bloggere”, de er med til at gøre en avis levende. Og personlig så kan jeg altså ikke se forskel på et læserbrev, en kommentar på et opslag, et Blogger indlæg eller om en eller anden sender en billed serie ind. Det må i princippet være det samme?

      Og en “glad amatør” erstatter ikke en professionel pressefotograf, ligesom en blogger eller en læserbrevs skribent heller ikke erstatter en journalist.

      Jeg tror mere på at pressefotografen er blevet fyret fra avisen, fordi oplagstallet bare daler og daler, og med det omsætningen. Og hvem bliver “prikket” når der kommer en fyrings runde i forbindelse med besparelser? Til syneladende er det – desværre – gået ud over pressefotograferne.

      Og hvad angår det faldene oplagstal for aviserne? Hvis ikke allerede gjort, så tegn et avis abonnement, det er bare min lille opfordring, for aviserne er vigtige aktører i samfunds debatten, og aviserne bliver svære at undvære, hvis de en dag ikke er her længere 🙂

    • #13442
      Allan HøgholmAllan Høgholm
      Deltager

      Jens, jeg er da glad for at du fanger min pointe, den tror jeg ikke helt at Lars og Henrik fanger 🙂

      Lars, jeg har ikke noget problem med at du får noget ud af at fotografere for Spotted, det jeg havde egentlig også en forventning om at du ville.

      Det jeg skiller imellem er, om det er Kommercielt, eller Ikke-Kommercielt. Og Stiften er en Kommerciel virksomhed som for et par år siden blev sammenlagt med Jyske Fynsk Medier, og siden er der kommet den ene nedskæring efter den anden. Det er ikke andet et par måneder siden, at Stiften fyrede deres sidst fast tilknyttede fotograf, så pt. har de kun 2 fotojournalister, som vist mest er journalister som fotografere lidt.

      Jeg synes problemet er når gratis\frivillige fotografer begynder at konkurrere med professionelle fotografer. Ved at levere billeder til Stiften.dk, så levere I indhold til Stiften som de slipper for at få deres egne fotografer til at lave. Jeg kender en af de fotografer som var med til at starte Spotted op, han var i mod det, men tænkte at hvis han gik ind i det, så kunne han måske påvirke det i en bedre retning, men blev fyret få år senere.

      Angående Smukfest, så startede jeg på lidt andre vilkår, end det kører på i dag, og derfor er det nok også kun et spørgsmål om tid, før jeg ikke fotografere for Smukfest længere. Vilkårene bliver løbende forringet, og seneste prøvede Smukfest at få os til at acceptere at vores billeder frit kunne leveres til alle Medier, hvilket jeg brokkede mig over, desværre næsten som den eneste.

      Selvom Smukfest er et stort fortagende, så er Smukfest altså en Forening, som alle betaler 150kr for at være medlem af. Der vælges en Bestyrelse hvert år. Igennem de senere år er der blevet ansat flere faste folk på Smukfest, fordi det så stort et stykke arbejde. Størstedelen af arbejdet på Smukfest bliver udført at frivillige, der er dog arbejde med noget tømmer opsætning, elektricitet, scene, lys, lyd og sikkerhed, som bliver håndteret af professionelle folk. Fotografer på Smukfest har altid været frivillig, førhen var det faktisk fotografer fra aviserne, som brugte deres ferie på det, og de fik heller ingen betaling. De kunne dog tjene nogle penge ved at sælge deres billeder.

      Men til sidst, jeg kigger mere på om det er kommercielt eller ikke-kommercielt, og om man begynder at konkurrere med prof fotografer med gratis billeder.

    • #13461
      Allan HøgholmAllan Høgholm
      Deltager

      Det er f.eks. et Facebook opslag som dette, hvor avisen slipper for at sende deres egen fotograf afsted til.

      Attachments:
      You must be logged in to view attached files.
    • #13468
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Allan altså, nu synes jeg den shaming af Spottet må stoppe. Hvis dit ræsonnement med billedet af vandet skulle holde, svarer det til at det er:

      Spotify’s skyld at Hifi Klubben ikke kan sælge CD afspillere
      El-bil købernes skyld at tankstationen må lukke
      Green Mobility bilernes skyld at en taxichauffør bliver sagt op
      PC’en skyld at hulledamerne blev fyret
      Bilens skyld at hestene i dag er arbejdsløse
      Jeg kan ikke huske hvorfor typograferne røg ud af business, men det var i hvert fald ikke avislæsernes skyld

      Den rigtige grund er i alle tilfælde den teknologiske udvikling. Det er lige til en case i faget erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen. Mht. fotoerhvervet så har teknologien sænket prisen på billeder (til medierne). Et kamera i høj kvalitet koster ikke alverden og det er så automatiseret at alle (uden formel uddannelse) kan tage et billede af et vandhul der er skarpt og velbelyst. Det er da klart at de har en konsekvens for dem, der er uddannet som fotograf.
      Hvis man fx er en Jan Grarup og kan noget helt særligt med et kamera (som teknologien ikke kan) så har man sikkerhed i ansættelsen. Hvis ikke må man se at blive omskolet.

    • #13470
      Allan HøgholmAllan Høgholm
      Deltager

      Michael, der er altså et element som der ikke rigtig er nogen af jer, som forholder sig til.

      Både Spotify, El-Bil, PC’en osv. er forretningen. Så tankpasseren kan skifte fra at sælge bensin til at sælge El, osv. osv.

      Spotted er vel ikke en forretning, for der bliver jo ikke betalt penge til fotograferne. Man kan altså ikke sammenligne en forretning med gratis arbejde. Jeg synes det er trist når noget som tidligere var en betalt opgave, pludselig bliver en gratis opgave, blot fordi nogen synes det er interessant og gerne vil have adgang.

    • #13471
      Lars ThomsenLars Thomsen
      Deltager

      Allan, de billeder der bliver solgt, bliver vi fotografer honoreret for!

    • #13472
      Allan HøgholmAllan Høgholm
      Deltager

      Lars, jeg har godt hørt hvor mange billeder der bliver solgt fra Spotted, og hvad fotograferne får. Det ændrer ikke på at avisen får en masse gratis indhold. Og det er der ikke rigtig nogen af jer som forholder jer til.

      Indtil videre er jeg egentlig blot blevet skudt i skoene er jeg fotografere for Smukfest.

    • #13473
      Henrik SørensenHenrik Sørensen
      Deltager

      Som en chef en gang sagde til mig: “Pas på du ikke bliver ham der kaster med modems” – underforstået, at man ikke skulle hænge sig i fortiden, da det forhindrede os i at se fremad og være/forblive innovative !
      Nuf’ said 🙂

      dbh
      Henrik

    • #13474
      Lars ThomsenLars Thomsen
      Deltager

      Allan, når jeg ser hvilke aktiviteter Spottet leverer billeder af, så tror jeg ikke avisen ville bruge tid på at dække dem med deres faste betalte fotografer. I øvrigt solgte jeg billeder for 4.500,- på et enkelt spot på et tidspunkt.

      Jeg oplever ikke at vi skyder dig i skoene, at du fotograferer på Smukfest. Jeg prøver bare at forstå hvorfor det er forkert at fotografere til Spottet men ikke til Smukfest. I begge tilfælde leverer vi som fritidsfotografer billeder til organisationer, som andre får glæde af. Hvis du stoppede på Smukfest ville en anden frivillig blot tage over. Jeg tror ikke Smukfest ville hæve billetprisen for at de kunne få råd til at købe billeder.

      Du mangler iøvrigt at svare mig på (som jeg spurgte om i en tidligere tråd), hvorfor du fotograferer til Smukfest og Spotfestival. Hvad er din motivation for at gøre det, hvad får du ud af det, hvad er dit drive?

      Jeg savner også at høre din respons på der vilkår som flere her i tråden har skrevet, nemlig det vilkår, at teknologien har udviklet sig så meget og hurtigt, at det er med til at overflødiggøre nogle jobs. Udover at man kan synes det er ærgerligt, hvad tænker du så ellers om den form for udvikling og vilkår?

    • #13478
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Allan: dilemmaet forretning/ikke forretning – betaling/ikke betaling er en yderst relevant diskussion du tager op, men inden vi går videre med den….. Hvis vi nu lige holder det emne ude af diskussionen, kan vi så blive enige om at man må rette skytset mod den teknologiske udvikling og ikke mod Spotter Finn som har været ude ved Brabrand sø?

    • #13483
      Allan HøgholmAllan Høgholm
      Deltager

      Michael, det eneste jeg argumentere om er forretning/ikke forretning. Det er meget få virksomheder jeg har leveret billeder til uden betaling, og hvis jeg har gjort det uden betaling, så har det været så opstartsvirksomheder med folk jeg kender.

      Teknologisk udvikling kan vi ikke forhindre, men Spotify, El-Bil, PC’en osv. osv, koster stadig penge. Musikerne får måske færre penge via Spotify end de gjorde via CD salg, og derfor spiller de også ekstra flere koncerter i dag, plus at billetprisen er steget. Hvis du kan få Spotify og El-Bil gratis, så er det en fair konkurrence. En tankepasser kan måske begynde at servicere en ladestation.

    • #13484
      Allan HøgholmAllan Høgholm
      Deltager

      Lars, jeg har lavet en længere kommentar omkring Smukfest d. 21. februar 2020 kl. 11:56,.

    • #13485
      Allan HøgholmAllan Høgholm
      Deltager

      Michael, jeg synes ikke at man kun kan rette skytset mod den teknologiske udvikling. Bare fordi der sker en teknologisk udvikling, behøver det ikke betyde at “tidligere arbejde” skal udføres gratis. Så bliver det udført på en anden og måske hurtigere måde, som gør at det kan gøres billigere. Og det er jeg helt med på.

      Men at en masse opgaver nu pludselig skulle udføres gratis, kan jeg ikke helt se argumentet for.

      Jeg har igennem årene haft masser af opgaver, som nemt også kunne udføres frivilligt, f.eks. for sportsklubber. Folk er meget passioneret omkring dem, og vil gerne bare have adgang og få noget erfaring.

      Jeg kunne da have overtaget masser af den slags opgaver fra andre, men hvorfor skulle jeg ødelægge en indtægtskilde for en anden fotograf, som f.eks. fotografere for en Superliga klub. Og problemet er når først Superliga klubben har fundet ud af at de kan få det udført frivilligt, og dermed gratis, så hopper de sikkert ikke tilbage til at betale for arbejdet. For gratis slår næsten alt.

    • #13486
      Lars ThomsenLars Thomsen
      Deltager

      Jeg vælger at stoppe med bidrag i denne tråd. Jeg vil hellere vende det en dag vi ses, Allan. Diskussion kun via skrift, bliver nemt lidt unuanceret. Lad os vende emnet næste gang vi ses, så får vi lidt flere nuancer med i dialogen.

    • #13487
      Allan HøgholmAllan Høgholm
      Deltager

      Jeg modtog lige følgende i et nyhedsbrev fra JournalistForbundet hertil morgen, som drejer sig om samme emne. Måske I bedre kan se problemet ved at læse den
      https://journalistforbundet.dk/freelancegruppen/nyhed/vi-skal-ikke-acceptere-gratis-arbejde

    • #13496
      Helene SilkjærHelene Silkjær
      Deltager

      Jeg er enig. Med jer allesammen. Næsten.
      Enig først og fremmest i at dette fora ikke egner sig til diskussioner af denne art. Det er mediet simpelthen for langsom til.

      Men jeg synes problematikken, Allan rejser, er væsentlig. Jeg vil derfor forslå aktivitetsudvalget og også gerne medvirke til at sætte en debataften op, hvor vi fx får et par kloge profesionelle hoveder, fra hver sin side af grøften, til at levere input. Hvis vi lige forinden får tilskåret problemtillingen og tydeligt ved hvad indhold og mål for aftenen skal være.

      Alternativt til “en fra her side af grøften” så bare invitere een fra journalistforbundet til at give sit input til problematikken vedr. al den gratis-hed fra semi-profesionelle og selvgjorte fotonørder. Men vi skal have fat i een, der kan løfte tematikken op over navlehøjde. Er I på? så gir jeg mig til at lede. sammen med de, der vil melde sig på banen med gode input.

    • #13505
      Henrik SørensenHenrik Sørensen
      Deltager

      Godt forslag Helene – jeg er på ! 🙂

    • #13507
      Helene SilkjærHelene Silkjær
      Deltager

      Super, Henrik. Så går vi i gang med at lede et klogt hovede op. Jeg skriver på mail til dig om lidt.
      Er der andre der vil være med i at sætte en aften op af denne slags, så smid en mail til mig eller Henrik. Nu er der nemlig en arbejdsgruppe 🙂

    • #13508
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Jeg er enig med dig Helene (og Lars som har været på banen med lidt samme synspunkt) og derfor har jeg også været i tænkeboks siden mit sidste indlæg. Jeg havde tænkte det som et emne til vores kommende ISOfredagsBAR men dit forslag er mere prof 🙂

    • #13509
      Henrik SørensenHenrik Sørensen
      Deltager

      Til orientering,
      Helene og jeg har skrevet lidt sammen i dag, og vi går i krig med at sætte noget op. Allan, Lars og Michael, I kommer med i loppet fsva det skriftlige oplæg til hvorunder vi mener en debat aften kan sættes op. Vi forventer en aften i løbet af eftersommeren/efteråret !

      /Henrik

    • #13515
      Lars ThomsenLars Thomsen
      Deltager

      Wow, så spændende, fedt input Helene og dejligt at I gør det til en aktivitet. Jeg deltager og bidrager meget gerne.

    • #13523
      Jesper LarsenJesper Larsen
      Deltager

      En lille sjov ting mht. til den artikel som Allan linker til – Jeg håber ikke for fotografforbundet, at det er deres standart for portrætfotografering eller har man mon valgt en “gratis” fotograf….

Viser 28 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.