Tekst og overvejelser omkring min fortolkning af Det Personlige Fotografi.

Fora Det personlige fotografi · udvid din fotografiske horisont Tekst og overvejelser omkring min fortolkning af Det Personlige Fotografi.

  • Dette emne har 9 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år af Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen.
Viser 9 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #15479
      Lars ThomsenLars Thomsen
      Deltager

      Jeg har ikke været i ”fotomode” de sidste par måneder, og har således ikke fået taget nogle billeder til projektet. Jeg har dog valgt at fortolke opgaven, som vi er blevet givet, på min egen facon. Så for mig er det mere blevet en måde at reflektere over, hvad der får mig til at føle mig taknemmelig.

      I den refleksion kom der tre ting til, som gør mit liv meningsfuldt og dejligt. Derfor har jeg været i gemmerne, for at finde tre billeder, der repræsenterer de tre ”ting”, som er henholdsvis min hobby, min familie og mit job.

      Fælles for alle tre billeder er, at naturen indgår i dem. Jeg føler mig grundlæggende taknemmelig over at vi har den natur og det liv vi har. Se billeder i mit galleri og læs teksten her under, den forklarer hvordan jeg oplever taknemmelighed. Se billederne i mit galleri her.

      HOBBY:
      Billedet er fra en dag hvor jeg var afsted men min ”legekammerater” for at flyve. At kunne ”lege” på den måde vi gør og samtidig være sammen om at lave noget sjovt, på tværs af alder, er et stort privilegie.

      FAMILIE:
      Efter mine forældre er døde, har min søster og jeg fået et meget tættere og mere nært forhold til hinanden. Vi deler tanker og overvejelser vi ikke tidligere har delt med hinanden. Vi bruger tid sammen, vi holder ferier sammen (både sommer og vinter) og vi bruger også hinanden til at håndtere livet, når det byder på udfordringer. Det er en stor glæde – og et stort privilegie – at have sådan et forhold til min søster. Det føler jeg mig meget taknemmelig over. Specielt når man ofte hører om familier, hvor de skændes og raser.

      JOB:
      At blive vist det ansvar jeg ofte bliver, når jeg bliver inviteret til at hjælpe virksomheder og deres medarbejdere med at være ”fødselshjælper” i svære processer, hvor mennesker er i klemme, det er et stort privilegie. For nyligt blev jeg inviteret til at være fast konsulent i en virksomhed i de næste tre år. Den indsats startede med en vandretur for alle virksomhedens medarbejdere. Jeg er taknemmelig over at blive vist det ansvar.

    • #15486
      Jens RohdeJens Rohde
      Deltager

      Hej Lars,
      Kender godt de der perioder, hvor døgnet er løbet tør for timer. Jeg synes du har fundet en god workaround, og det er nogle rigtig spændende tanker, du har gjort dig.
      -Jens

    • #15489
      Jens Stokholm GraugaardJens Stokholm Graugaard
      Deltager

      Da emnet blev offentlig gjort, da tænkte jeg “det er da nemt nok”. Men jeg syntes det er et lidt diffust emne og med det udfordrende 🙂

    • #15493
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Lars, jeg kan rigtig godt lide både din tilgang og dit slutresultat. Som jeg også skriver på væggen er der kærlighed i dine billeder. Inspirerende at se dine billeder og læse teksten. Fedt!

    • #15494
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Jeg vil også gerne vise min besvarelse og tankerne bag. Frem for alt så har arbejdet med emnet trukket min opmærksom på taknemmelighed i livet, mere ind i min dagligdag. Jeg har haft taknemmelighed i tankerne. Billedet tog jeg en morgen hvor jeg tog mig lidt ekstra tid, bla. til at rede sengen ordentligt. Da jeg havde gjort det blev jeg simpelthen “ramt” af en velværefølelse og taknemmelighed. I første omgang fordi jeg godt kan lide orden så jeg blev glad over den pæne seng og over, at jeg har den frihed jeg har til at møde på jobbet “når det passer mig”. Dernæst er der den gule Minion som betyder noget for mig. Den er købt i en bestemt sammenhæng og på baggrund af en uro/bekymring som ordnede sig. Der er en del mørke i billedet som symboliserer det, men jeg er også kommet frem til at taknemmelighed ofte kan være på baggrund af noget der ikke er så rart. Ligesom døden giver livet mening kan der også være noget dystert bag følelsen af taknemmelighed.

      Jeg valgte på et tidspunkt at poste billedet på Facebook med hashtagget taknemmelighed. For at se reaktionerne. De første var at billedet var lidt dystert og jeg tænkte: å nej er det for tydeligt? men senere kom der også mange kommentarer på at der er noget humor i billedet og det er jeg SÅ glad for. For det er netop humoren som er min ballast ift. “det mørke”….

      Attachments:
      You must be logged in to view attached files.
    • #15500
      Lars ThomsenLars Thomsen
      Deltager

      Tak for din fortælling, jeg næres og beriges af de personlige fortællinger og beretninger. Jeg tager din pointe med mig på min videre vej. Den om døden og livet. Et knapt så alvorlig perspektiv – men ikke desto mindre samme balance/effekt – man skal have smagt sur appelsinjuice, før man for alvor værdsætter sød appelsinjuice.

    • #15501
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Fint billede på det Lars og tak for at bidrage med et som er knap så alvorligt ? ja, taknemmelighed er jo på baggrund af noget (man sandsynligvis helst var fri for)

    • #15507
      Jens Stokholm GraugaardJens Stokholm Graugaard
      Deltager

      Jeg har været ude og fotografere nogle mindesmærker, for jeg mener at vi ikke er gode nok til at vise taknemlighed over for de generationer der har opbygget vores land. I mit nærområde havde jeg fundet tre mindesmærker, rejst af taknemlige borgere. En fra Andelsbevægelsen, en lokal folketingsmand og et postbud, men det virkede ikke.

      Men så kom jeg i tanke om at jeg forrige sommer var i Dublin. Og i Dublin står der en statue af den irske rockmusiker Phil Lynnoth. Den blev rejst af byen Dublin ”to Pay homage to one of Irelands own”, det er vel at udtrykke taknemlighed?.

      Udover at han var en stor rockstjerne i 70’erne og begyndelsen af 80’erne, som ”frontman” for bandet THIN LIZZY, så udgav hans mor en bog om hende og sønnens forhold, nogle årefter at Phil Lynnoth var afgået med dødden..

      Som ung var hun nødt til at rejse til England for at få et udkomme, og med et efterlade sønnen hos bedsteforældrene. Det betød at mor og søn blev distanceret i forhold til hinanden og de måtte derfor senere i livet ”genopfinde deres forhold” til hinanden.

      Det har hun beskrevet i en bog der hedder ”My Boy – The Phil Lynnoth Story”, hvor hun beskriver det svære i den proces. Men hun er taknemmelig over at hun gjorde det. Og bogen blev en ”best-seller” i Irland, nok fordi Irerne kunne genkende hendes historie, og da hun døde sidste sommer blev hun hyldet af Irlands præsident. Det er vel at udvise taknemmelighed?

      Phil Lynnoth selv, han valgte at hylde Elvis Presley, ikke i det år Elvis Presley døde, han vil ikke ligge sig i slipstrømmen på de mere eller mindre dubiøse minde plader der blev udgivet da Elvis Presley døde i 1977. Han ventede til der var gået tre år, men der udgav han en meget smuk hyldes sang til Elvis Presley. Det er vel taknemlighed?

      Jeg nøjes bare med at være taknemlig over at skæbnens gunst gav mig chancen for at opleve Phil Lynnoth og THIN LIZZY live, ikke bare engang, men hele tre gange, for de er et af min absolutte ynglings bands. Og på den måde vise min taknemmelighed til det (primært rock)musikken gør for mig.

      Phil Lynnoth døde i 1986, men der var THIN LIZZY’s karriere afsluttet og deres landsmænd U2 var nu i vælten i stedet for dem. De tog over

      Det er hvad jeg har kunnet komme frem til i min fortolkning af taknemlighed.

      Her er linket til Phil Lynnoths hyldest til Elvis Presley og er du/i DIRE STRAIT fan, så er der en god grund til at se videoen og lytte til sangen.

    • #15512
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Jeg synes vi fik nogle meget fine billeder og historier at se og høre forleden aften. I vovede at give noget af jer selv i jeres billeder. Og for mig gav det masser af stof til eftertanke. I den forbindelse har jeg en lille efterlysning. Vi talte om vekselvirkningen mellem det at være alene og det at behøve andre menneskers selskab. Vi talte om det ifm. både Henriks og Antons billeder. Og jeg tror det var enten Henrik eller Anton der meget fint formulerede noget om at have behov for at være alene, men ikke kunne klare sig uden andres selskab. Hvordan var det at det blev sagt? Jeg spørger fordi jeg lige har været i en samtale om netop det emne og lige manglede dette fine citat 🙂

    • #15513
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Og til dit post Jens: Tak for billedet og historien. Og video. Jeg viste ikke at de 2 har lavet musik sammen 🙂 Jeg jeg også nævnte et par gange i torsdags så kan musik og billeder noget af det samme: røre ved følelser. I det forbindelse kan man jo fint, som du har gjort, direkte ledsage sit billede med en tekst.

Viser 9 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.