Mit bud hvordan man kan gribe det “Det Personlige Fotografi” an

Fora Det personlige fotografi · udvid din fotografiske horisont Mit bud hvordan man kan gribe det “Det Personlige Fotografi” an

  • Dette emne har 5 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år af Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen.
Viser 5 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #15838
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      “Livet leves forlæns, men forstås baglæns” har Søren Kierkegaard skrevet. Jeg har kendt til det citat i mange år uden at fordybe mig så meget i det. Før nu, for det giver faktisk rigtig meget mening ift. det personlige fotografi.

      Hvordan?

      Tilværelsen og tiden bevæger sig fremad. Når vi lever, samler eller akkumulerer vi store og små oplevelser, hændelser og minder – man kan sige at vi tager en masse mentale snapshots og lægger i vores livs fotoalbum. Vi samler ind til historien om os selv og vores liv. Man kan også sige at vi, dag for dag, lægger flere og flere brikker i det puslespil, der en dag skal blive det endelige billede af os selv og vores liv.

      Efterhånden, som vi bliver ældre, kan vi se tilbage, opleve og forstå vores tidligere liv og oplevelser på nye måder. Eller i et klarere lys. Der er kommet flere billeder til puslespillet. Her er et par fiktive eksempler skrevet som citater:

      “I mange år bebrejdede jeg mig selv, at jeg aldrig fik færdiggjort nogen egentlig uddannelse lige som alle andre i min omgangskreds. I dag er jeg klogere, – jeg har indset og jeg kan påskønne, at jeg er god til at fornemme, om det jeg er i gang med, er godt for mig. På den måde spilder jeg ikke tiden ved fx at blive hængende i et dårligt job”

      Eller måske:

      “Noget jeg helt klart har med mig hjemmefra er det med at have 100% orden i mine ting, og jeg har set det som det vigtigste i verden. I dag kan jeg godt se at dette perfektionist “gen” også har givet mig en masse stress og jeg har (derfor) lært mig selv at sige “pyt med det”. Altså, det kan ikke være lige perfekt hver gang”

      Det personlige fotografi handler i sagens natur om noget personligt og det kan være en afspejling af:

      -den måde vi lever fremadrettet på

      -den forståelse vi hen af vejen får for os selv, når vi kigger tilbage og bliver klogere på os selv.

      Begge dele kan give inspiration til at skabe et billede med et personligt islæt eller udtryk.

      Som et mere konkret foto eksempel vil jeg gerne nævne det projekt Lars (Thomsen) har fortalt om på podcasten: at portrættere mennesker der har haft betydning for ham i hans liv. Det er selvfølgelig portrætter, men det er også, set med mine øjne, i høj grad historien om Lars’ livspuslespil. Et sådant billedgalleri vil derfor, i min optik, uundgåeligt også blive personligt, uanset om vi beskuere kender historien bag de enkelte portrætter eller ej.

      Jeg tænker der er flere måder at arbejde med det personlige fotografi på, men hvis man skal følge Kierkegaards ramme her, så er det nok en forudsætning at man har lyst til at “tænke indad” og reflektere over hvem man er – altså har en bevidsthed eller lyst til at udvikle sin bevidsthed omkring en selv. Den følelsesmæssige del af hjernen sender (som jeg lige husker det) 6 mia. Impulser i sekundet til vores tænkende hjerne. Det vil også være nogle af disse følelser der skal i spil her. Måske det er noget af det Arnold Newman er inde på her:

      “You don’t take pictures with your camera. You take pictures with your mind and your heart.”
      -Arnold Newman

      Og det kan være udfordrende på flere måder.

      Det vil altid være op til den enkelte om man vil disse udfordringer eller hellere kaste sig over en anden genre. Det du synes er rigtigt for dig – er det rigtige for dig.

      For mig er der i hvert fald nogle spændende og ret udfordrende perspektiver i det.

    • #15842
      Jens RohdeJens Rohde
      Deltager

      Tak for lidt at tygge på, her mellem de sidste rester af juleknas 🙂

      Som altid indsigtsfuldt.

    • #15844
      Niels Bach VintherNiels Bach Vinther
      Deltager

      Nu sidder jeg her i disse dage, ude af den normale gænge, og tænker lidt over, hvad jeg skal med mit fotografi i det nye år.. Og så kommer der sådan et inspirerende og tankevækkende indlæg fra dig – Tak for det Michael.

      Du sætte egentlig ord på nogle af de ting der køre rundt i mit hoved, og din fortolkning af det personlige fotografi falder rigtigt godt “i hak” hos mig.

      Lysten til at tænke indad, reflektere og udvikle bevidstheden om hvem man er, og i forbindelse med vores fotografi, reflektere over, hvorfor billederne bliver som de gør. I den sammenhæng også, at udvikle sit fotografiske billedsyn, billedsprog og lyst til at udtrykker sig.

      For mig er denne personlige vinkel også virkelig interessant og spændende. Det skal være indgangsvinklen et projekt jeg har haft tankerne længe.

      Mit projekt handler om portrætter, og en af måderne til at tilføre det personlighed kunne meget vel være billeder af folk jeg kender eller måske har kendt, men ikke kontakt til længere.. – For mig vil det, at jeg kender personerne bestemt ikke gøre det lettere, og det vil helt sikkert komme til at bringe mig ud af min comfort zone.

      Jeg har også et igangværende projekt fra min oprindelige hjemstavn, hvor jeg har lavet en del billeder, men ikke rigtigt har kunnet opnå den sammenhæng jeg ønsker, hvor jeg vil prøve at anvende din ”puslespils-tankegang” – jeg tror måske det kan hjælpe mig til at samle billederne i projektet.

      I øvrigt, det med at komme ud af sin comfort zone – prøv at se denne video af den svenske fotograf Jonna Jinton

    • #15845
      Jens RohdeJens Rohde
      Deltager

      Nu skal man jo heller ikke geråde i den rene galskab, for at komme ud af den der komfortzone 😉

    • #15848
      Niels Bach VintherNiels Bach Vinther
      Deltager

      Du har helt ret Jens. Fx at gå i koldt vand, bliver aldrig en del af mit program 🙂

    • #15859
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Tak for jeres respons 🙂 Vi fortsætter dialogen ik’? Spændende med dit portræt projekt Niels. Som fotograf har man stor indflydelse på hvordan den portrætterede fremstilles. Jeg husker et billede fra Sverige hvor en politiker, som vist var lidt flosset i kanterne, blev portrætteret på en måde hvor hans skygge på væggen gav ham en lang Pinnocio næse.
      Skøn video og en smuk ung kvinde. God historie hun fortæller. Martin fra klubben inviterede mig i vandet for en måneds tid siden og jeg kan sige at det værste er det man tænker på forhånd. Når først man er i skal man bare kontrollere sit åndedræt. Og følelsen bagefter er virkelig rar 🙂

Viser 5 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.