ISOmarathon – fotomarathon som årligt ISO8000 event?

Fora Klubsnak – om alt mellem himmel og jord ISOmarathon – fotomarathon som årligt ISO8000 event?

  • Dette emne har 13 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 3 år af Mette SkovsbøllMette Skovsbøll.
Viser 13 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9661
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Vi 6 deltagere havde en rigtig god oplevlse ved at være med til det fine fotomarathon som Morten havde arrangeret d. 25/5. Derfor vil jeg give lidt liv til en debat om at vi skal holde den slags arrangementer (mindst) 1 gang om året. Hvorfor? fordi det er både hyggeligt og spændende og fordi det er en virkelig god måde at blive en bedre fotograf på.

      Erfaringspunkter:

      * DOKK1 er et super sted at have base og vil låner tilmed lokalet gratis
      * Morten havde fastsat nogle gode temaer og kick-starten med ½ time til første emne var sjov
      * Der bør være en frokostpause hvor vi spiser sammen. Først efter pausen udleveres nye emner (først da!)
      * Vi undrede os over at så få havde tilmeldt sig. Er en hel dag for meget? Skal dagen starte med at man får de første 1-2 emner via hjemmesiden? Omvendt er det jo et marathon og vi har også andre heldags arrangementer der trækker masser af deltagere
      * Det skal ikke være en konkurrence. Modellen fra sidste år hvor en dommerkomite vælger hver enkelt deltagers bedste fortolkning er en god måde at gøre det på

      Jeg ved ikke om nogen har valgt det fra fordi man synes det er for svært? Jeg tror ikke der var nogen i går der syntes det var nemt, men omvendt er alt tilladt. Lasse var fx i Kvickly for at købe flæsk til sin fortolkning af emnet “Valgflæsk”. Så var han i “studiet” med flæsk og valgplakater. Godt gået Lasse!

      Lad os høre hvad I tænker??

      #fm

    • #9665
      Mette SkovsbøllMette Skovsbøll
      Deltager

      Jeg synes konceptet er spændende, og havde været tilmeldt længe, men måtte melde fra, da min Fys. Frarådede mig at belaste min højre arm, som jeg desværre døjer med. Jeg håber meget, at det også bliver til noget næste år, jeg elsker a fotografere ud fra en bunden opgave, det lærer jeg nemlig rigtig meget af.

    • #9666
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Tak for input Mette. Og rigtig god bedring med armen 🙂

    • #9667
      Jens Stokholm GraugaardJens Stokholm Graugaard
      Deltager

      Enig med Mette, i hendes betragtninger. Var desværre bortrejst på dagen 🙁

    • #9745
      Morten FichMorten Fich
      Deltager

      Jeg vil lige følge lidt op på Michaels indlæg (godt initiativ).

      Jeg synes vi i klubben har fået afviklet to gode fotomaratoner (fm). Men der er nok også dele af det, der kan udvikles lidt.
      Hvis et fm skal være sjovt, udfordrende og lærerigt, så tror jeg, at man skal være indstillet på, at det tager en dag.
      Ved det fm vi havde i lørdags, var det måske et problem, at det varede lidt for længe, hvilket hænger sammen med, at vi jo også kom forholdsvist sent i gang, og det skyldes jo åbningstiderne på Dokk1. Derfor var der også forslag om, at man kunne sende første opgave ud på mail eller lægge den op på hjemmesiden. Og det er også en mulighed. Men jeg tror, at det er meget godt, at man lige får hilst på de andre, og får gennemgået spillereglerne. Så en anden tilgang til en tidligere start kunne være at starte med morgenkaffe i klubben, og så få lavet “startskuddet” derfra.
      Et andet udviklingsfelt er afslutningen. I lørdags brugte vi konceptet fra Isobarometer + lidt pizza, og det synes jeg fungerede fint. Men det var også klart, at hvis der havde været flere med, var det kommet til at tage alt for lang tid. Ved det første fm havde arrangørerne (Lars og Michael) udvalgt det bedste billede under hvert tema, samt hver enkelt deltagers bedste billede på tværs af temaerne. Også en fin måde at gøre det på. Men den kræver nok lidt mere at arrangørerne. Jeg synes, det er vigtigt, at man får lejlighed til at se hinandens billeder og snakke om dem og “debriefe” sammen (Lars og Michael havde printet alle billederne, så alle kunne gå rundt og se hinandens billeder – det kræver adgang til en rimelig printer). Men i hvert fald vigtigt med en god afslutning, og at der er tid til det uden at det bliver alt for sent.

      Det var i lørdags 7 opgaver. Jeg tror, at det er omkring, hvad det maksimalt bør være af opgaver. Jeg tror det tidsmæssigt var ok (?).
      Dokk1 er et udmærket sted som base. Man skal bare være opmærksom på, at man ikke må spise medbragt mad, det skal købes i cafèen. Hvis man ikke skal bruge for meget tid på at stå i kø og vente på, at de får lavet maden, skal man nok bestille på forhånd, men det er noget arrangørerne jo let kan klare.

      Mht. til deltagerantal – så lavede AU først på året en lille temperaturmåling, og så vidt jeg husker, var der 15-20 der viste interesse for fm. Men det er nok lidt tilfældigt om man ramme et tidspunkt, hvor mange kan. Og så er det jo også et prioriteringsspørgsmål.

      Jeg var ene-arrangør på det sidste fm, og det kan godt lade sig gøre, men jeg vil klart anbefale, at man er to.
      Jeg håber helt klart, at der er nogen, der er klar til at føre stafetten videre og arrangere det næste fm. Jeg er nok ikke på arrangørholdet næste gang. Men det var nok heller ikke sidste gang, at jeg lavede et fm.

    • #9746
      Mette SkovsbøllMette Skovsbøll
      Deltager

      Kunne man forestille sig, at man på selve dagen tager billederne og afleverer, også efterfølgende laver en aften, hvor man kigger på billederne, tænker at begge datoerne kunne meldes ud på samme tid?
      Jeg håber at få en ny chance

    • #9752
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Jeg har tænkt det samme som dig Mette, altså at man deler det op i 2 datoer så et udvalg kan bedømme billederne ind i mellem. Jeg vil gerne være arrangør for et lignende arrangemnt til efteråret, men som Morten skriver er det rart at være 2 på dagen. Og så synes jeg der skal være et bedømmelsesudvalg på gerne 3-4 personer.

    • #9918
      Lars ThomsenLars Thomsen
      Deltager

      Jeg synes helt klar at fm i klubben bør være en tilbagevendende begivenhed. Som Michael skriver, er det både sjovt OG lærerigt!

      Der er skrevet mange inspirerende og relevante ting i tråden før mig. Personlig synes jeg at eet fm årligt er for lidt! Der kan sagtens være to fm´er. Så kan man f.eks. lave både et “kort” og et “langt”. F.eks. ku´ man lave et heldags-arrangement i den lyse periode (forår/sommer) og et kortere i den lidt mørkere periode.

      Da vi (Michael og jeg) lavede fm for to år siden, synes jeg at det virkede fint at være på DOKK1. Så det kan vi eksempelvis holde fast i til efterårs-fm. Forårs- eller sommer-fm, kan (som nogen foreslår) måske starte i klubben, fortsætte på DOKK1 og måske slutte af i klubben igen.

      Idéen med at dele det over to dage lyder også som en god idé. Det gør det ihvertfald mere overskueligt for dommerne.

      Om der skal være et fast koncept kan jeg være i tvivl om. Jeg er nok mest tilhænger af, at den/dem der arrangerer, også er dem der fastlægger regler/procedure osv.

      Kunne man forestille sig at klubben afvikler et fm hvert år efter ens retningslinjer hvergang og de “øvrige” fm´er kan have forskellige set-ups?

      Her er i øvrigt linket til et 24-timers fm jeg deltog i tilbage i 2012.

    • #9961
      Morten FichMorten Fich
      Deltager

      Jeg ved heller ikke, om der skal være et fast koncept. Grundformen vil vel altid være den samme, men det er fint, hvis der er plads til at eksperimentere.
      Ligeledes må et, to eller flere fm’er om året jo komme an på en prøve. Og sådan kan man jo også prøve med korte og lange fm’er. Men om der nødvendigvis skal være kortere fm’er om vinteren ved jeg ikke. Der er jo også udfordringer/muligheder i at skulle tage billeder i mørke.
      Vi mødes snart i AU, og så kan vi jo snakke om vi skal påtage os at lave et fm hvert år, eller om vi skal holde os i baggrunden, så længe der er medlemmer der har lyst til at arrangere.
      Men i hvert fald spændende at se, hvad det næste skud på stammen bliver.

    • #11206
      Karen-Louise ClemmesenKaren-Louise Clemmesen
      Deltager

      Som i led i denne tråd, har vi drøftet i aktivitetsudvalget (AU), at vi gerne vil afholde et årligt fotomarathon hvert år. Det kommer nok til at være i slut maj.

      Derudover vil jeg forsøge mig med et lidt andet type fotomarathon her i oktober.
      Mine overordnede idé er, at der kommer et nyt emne hver dag i 1-2 uger, som offentliggøres på hjemmesiden / via mail. Man har så hele dagen til at tage et billede – og uploade det på hjemmesiden. Dvs. man kan tage billeder, der hvor man nu selv er den dag.
      Man kan sende ind til et eller flere emner, som man nu kan overskue. Men selvfølgelig fedt, hvis man kan overskue at deltage i alle emner.
      Opsamlingen bliver på en klubaften efterfølgende. Det er ikke tiltænkt med vurdering, vindere osv. Egentlig bare at gennemgå og snakke om det bidrag der har været til emnerne. Evt. pr. person, hvis nogle er tænkt som en form for “serie”, når man deltager i flere emner.

      Håber I vil være med.

    • #11209
      Lars ThomsenLars Thomsen
      Deltager

      Feeed idé – dét vil jeg rigtig gerne være med til ???

    • #11210
      Ellen MikkelsenEllen Mikkelsen
      Deltager

      Jeg er også med , og glæder mig til udfordringen ❤️

    • #11211
      Michael Trebbien ChristensenMichael Trebbien Christensen
      Deltager

      Jeg er rigtig meget med på det. Spændende med dine ide om en alternativ udgave Karen-Louise ?

    • #11212
      Mette SkovsbøllMette Skovsbøll
      Deltager

      Det synes jeg lyder virkelig spændende ??

Viser 13 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.