Flash i modlys, september 2016

Denne aften arbejdede vi med at bruge flash i modlys. Vi var 12 der var mødt op, for at lære, lege og eksperimentere. Vi startede i klubben med en gennemgang af billeder hvor der er anvendt flash i modlys og teorien/metoden blev gennemgået.

Derefter gik vi udendørs (10 min. gang fra klubben) med udsigt mod vest. Desværre kom der en front ind fra vest, samtidig med vi skulle i gang, så vi fik ikke den velkendte flotte orange aftenhimmel, som vi havde håbet på. Men lidt farve var der dog på himlen, så vi kunne forsøge os.

Alle fik taget billeder og lykkedes med, at lave motiver hvor både baggrund (naturligt lys) og forgrund (flashlys) var fint eksponeret. Efter at have eksperimenteret og øvet, gik vi tilbage til klubben og snakkede lidt om læring og udbytte.

Vi fik i øvrigt også hilst på to af klubben helt nye medlemmer, Ellen og John. Herligt at I var med. Det var godt at få hilst på jer 😉

Download Lars’ guide til Flash i modlys

Web Admin

Web Admin

Jeg er en administrator-bruger, som opretter diverse ting på ISO8000-hjemmesiden.

Skriv et svar