Deltag i Fotomarathon: “To go” – Et billede hver i dag i 14 dage

I regi af ISOmer – vores fokus på fotoprojekter – starter vi søndag d. 6/10 2019 et fotomarathon på 14 dage, hvor der hver dag offentliggøres et nyt emne, som skal “fortolkes” med et billede.

Vi kalder dette fotomarathon “To go”, fordi du kan tage det med dig. Dvs. det er et slags langt fotomarathon, hvor du kan deltage med billeder hjemmefra, fra din ferie eller fra dit arbejde – hvor du nu er på dagen. Det er ikke en fotokonkurrence, hvor der efterfølgende laves afstemning mm. Se det som et fælles fotoprojekt, hvor du kan deltage i ét eller flere emner. Du behøves heller ikke møde op på “opsamlingsaften” d. 21/10 for at kunne deltage.

Ideen er at du i løbet den dag, hvor emnet er offentliggjort, tager et billede til emnet, og derefter uploader via ISO8000’s hjemmeside senest dagen efter.

Regler og forløb er som følger:

  1. Hver dag fra d. 6/10-19/10 2019 offentliggøres et nyt emne på ISO8000-hjemmesiden. Se her for emne-offentliggørelse og upload.
  2. Billedet skal være taget på dagen for offentliggørelsen, dvs. emnet fra d. 6/10 2019 – skal være taget senest d. 6/10 kl. 23.59.
  3. Billedet skal være uploadet til hjemmesiden senest sagen efter, dvs. emnet fra d. 6/10 kan uploades t.o.m. 7/10.
  4. Du kan “kun” deltage med ét billede pr. emne
  5. Du kan deltage i ét eller flere emner (men selvfølgelig sjovest hvis du deltager i mange/alle emner)
  6. Billedet må gerne være redigeret – dvs. ingen krav om JPG direkte fra kameraet.
  7. Billedet må ved upload være max. 2MB – og meget gerne mindre!
  8. Billeder offentliggøres løbende på hjemmesiden med fotografens navn, dvs. det er ikke hemmeligt, hvem der har taget hvilke billeder – og du må gerne vise dem på Facebook eller Instagram inden de kan ses på ISO8000’s hjemmeside.
  9. Mandag d. 21/10 har vi en opsamlingsaften i klublokalet, hvor vi snakker om billederne, emnerne og forløbet. Tilmeld dig her.
  10. Du behøves ikke kunne møde op d. 21/10 for at deltage med billeder.

Se her for emne-offentliggørelse og upload.

Selvom det er et fælles fotoprojekt – så prøv også at se det som en personlig udfordring. Upload et billede til hvert emne – også selvom du måske ikke synes, det er helt perfekt.

Overvej om du vil lave nogle fælles træk ved dine billeder, som samtidigt gør det til et personligt projekt. Skal alle være i sort/hvid? Skal alle være taget med samme objektiv? Kun fantasien sætter grænser.

Jeg håber mange vil deltage!

– Karen-Louise

Web Admin

Web Admin

Jeg er en administrator-bruger, som opretter diverse ting på ISO8000-hjemmesiden.

20 meninger om “Deltag i Fotomarathon: “To go” – Et billede hver i dag i 14 dage

Lukket for kommentarer.