Julefrokost 2017

Hele 27 medlemmer var mødt op for at være med til at holde julefrokost i år. Det er rekord, så mange har vi endnu ikke været til en julefrokost. Det skyldes helt sikkert, at mange ville smage al den lækre mad som Ellen havde lavet. På en klubaften sagde Ellen frisk og frejdigt, at hun nok skulle lave mad til årets julefrokost – og sådan blev det. TAK for det, Ellen!

Og det var ikke kun maden der var en fornøjelse. Selskab, hygge og underholdning var – som det plejer – i høj kvalitet. Michael havde strikket en sjov quiz sammen som gav anledning til en del hovedbrud blandt alle deltagerne. Og ved hjælp af et fotostativ og en ringeklokke blev det muligt at fordele point til de 4 hold der konkurrerede indbyrdes. Præmien til det vindende hold var et fællesfoto i studiet med Timo som lyslægger. Om det var størrelsen af gruppen eller mængden af alkohol der gjorde sit udslag vides ikke, men billedet endte med at blive et anderledes foto i forhold til hvad Timo plejer at levere 😉

Som et eksempel på vores skønne foto-fællesskab, havde Michael medbragt et foto fra vores tur til Mols hvor Ove havde inviteret os alle ud til hans sommerhus til fælles fototur og efterfølgende hygge med kage, pølser m.m. Også til denne lejlighed, havde Ellen bagt kage. På denne tur, blev der taget et fællesfoto hvor vi alle stod med en af Ellens kager i hånden/munden. Og det var dette foto, Michael havde med til klubben.

Lars Morsbøl Thomsen

Lars Morsbøl Thomsen

Er optaget af billeder der signalerer liv eller fortæller en historie.
Har fotograferet i mange år – helt tilbage fra mørkekammertiden med fremkalder- og fixervæsker 😉

2 thoughts on “Julefrokost 2017

  • Timo Kofod
    28. november 2017 at 20:11
    Permalink

    Hmm, Lars – påstår du at jeg ikke var ædru? 😀 Det var Michael der trykkede på udløseren, så det må være ham du skal bebrejde 😀

  • Ellen Mikkelsen
    30. november 2017 at 7:20
    Permalink

    Frygtelige forfærdelige billeder , men som Timo har sagt , billeder siger mere end 1000 ord .
    Disse billeder her fortæller hvad godt selskab kan medføre .
    1000 tak for det .

Skriv et svar

Yes No