Efterårstur til Mols

Ove havde inviteret til en efterårstur i Mols bjerge med efterfølgende kaffe, kage, pølser øl/vand og andre godter. Det blev en flot, farverig og fornøjelig fototur.

Vi startede vores fotovandring i Mols bjerge med et minuts stilhed for Bo, som vi mistede i den forgangne uge.

Vi var 16 medlemmer der var mødt op til dette arrangement. Vejrguderne var med os, så vi havde en flot tur i høj sol og nød resterne af de smukke eftersårsfarver. Ove havde lagt op til at det var muligt, at møde både de fritgående Exmoor ponyer og de sorte Galloway kvæg. Vi var heldige at møde både ponyer og kvæg.

Over ca. 3,5 timer tilbagelagde vi 6 km mens vi undervejs fotograferede, snakkede, nød naturen og det smukke vejr. Ove skød en genvej tilbage til sommerhuset, hvor han stod klar med kaffe, ristede pølser, kage og andre godter, da vi andre efter en tur langs stranden nåede tilbage.

Efter en times hyggelig samvær og fællesfotografering, drog vi alle mætte, trætte og tilfredse hver til sit.

En STOR tak til Ove for initiativet til turen og efterfølgende mundgodt.

Lars Morsbøl Thomsen

Lars Morsbøl Thomsen

Er optaget af billeder der signalerer liv eller fortæller en historie. Har fotograferet i mange år - helt tilbage fra mørkekammertiden med fremkalder- og fixervæsker 😉

7 thoughts on “Efterårstur til Mols

Skriv et svar

Yes No